Siden Christopher Nolan samlede de sørgelige laser op efter Joel Schumachers rædselskabinet, har Batman fået en dyster, brutal og jordnær fornyelse, hvis lige kun kunne findes i Tim Burtons tilsvarende fornyelse af Batman. De to instruktørers indfaldsvinkel til Bruce Wayne og Gotham City er så sammenlignelig som italiesnk og nordeuropæisk pizza, de har begge deres charme.
Mørk, dyster, despressiv
Christopher Nolan har som nævnt forøsgt at holde Gotham City og såvel helte, skurke og andre biroller nede på et niveau, hvor seer kan knytte sig til dem. Karikaturerne kan i deres ekstremer stadig virkelig voldsomme, men såvel Heath Ledgers fremragende pendant til Jack Nicholsons Joker, som Liam Neeson's Ducard eller Cillian Murphys Dr. Crane har også en nærværende personlighed, der fanger og vækker sympati trods deres åbenlyse psykiske udfordringer.
The Dark Knight Rises byder på flere af slagsen, både i den brutale men vel-artikulerede Bane, men også i Anna Hathaways variant af Catwoman og den ovveraskende twist i plottet, der udspilles gennem Marion Cotillard. Men det er ikke kun skurkene der lider under det hårde samfunds burde, for filmens helt, Bruce Wayne har mistet troen på sig selv, og nægter at lade sig rive med da Bane indtager Gotham med sine brutale planer.
Det kræver mere end bare ondskab og Morgan Freemans rolle som våben- og udstyrsekspert, at lokke Batman ud af kulissen. Det kræver et vældig trekløver af Gary Oldmans retfærdig, Joseph Gordon-Levitt unge tro og fightervilje (spændende twist også her) og Michael Caines visdom som Waynes evindelige – eller uovervindelige – butler. hristopher Nolan balancerer mellem genrerne på en knivsæg, og twister denne – formodentlig sidste – Batman film (fra ham) over i noget der minder om en depression action film. Retfærdig alene er ikke nok til at fylde Bruce Wayne med kampgejst, det er viljen til at leve og overkomme at alle livets beslutninger har konsekvenser, også af den dårlige eller uønskede slags.
Batman Begins Trailer – den første film
The Dark Knight Trailer – den anden film
Mere indhold og hårdere punch
Den der læner sig tilbage og forventer at få 2 timers hæsblæsende eksplosioner og special effects, burde være gået til modsatte forestilling, måske hysteriske Abraham Lincoln eller den tåbelige remake af Total Recall, for The Dark Knight Rises byder ikke hæmningsløs action. Bruce Wayne skal grave dybt i sin personlighed, og udfordres såvel fysisk som mentalt af sine modstandere. Bane er ikke kun stor og brutal i sin fysik, men benytter sig også af intellektuels måde at knække Bruce Wayne mentalt. Såvel Gotham City, som Wayne Enterprises undermineres totalt af den fantastiske skurk, der både indledningvis og undervejs spilles fremragende af Tom Hardy. Jeg er i hvert fald aldeles underholdt!
Selvom The Dark Knight Rises måske ikke er non-stop action, så er det langt fra nogen intellektuel thriller. Men action-sekvenserne leveres i mere målrettede doser, der forekommer mere afbalanceret. I the Dark Knight er der mere "bang for the buck" og hæsblæsende action, mens The Dark Knight Rises leverer tunge og hårde kampe mellem godt, ondt og især de mange gråzoner der eksisterer mellem de to perifere overbevisninger.
Såvel flotte filmsekvenser som dystre lyssætninger skaber et stort og flot billede hele filmen igennem, men også musik og lydeffekter holder dig i jerngreb. Selvom filmen varer fulde 2 timer og 45 minutter får du ikke lov at hvile. Filmen fokuserer ikke kun på Bruce Waynes kamp med sig selv, men også væsentlig mere på de øvrige karakterer. Det har en tveægget effekt, det giver god underholdning gennem en dybere film, men det kan også virke distraherende eller som om Christopher Nolan prøver at trække forløbet lidt ud. Måske lidt ligesom udvalget af trailere, der blev lavet til filmen?
The Dark Knight Rises Trailer 1 teaseren, der viser de færste billeder
The Dark Knight Rises Trailer 2
The Dark Knight Rises Trailer 3
The Dark Knight Rises Trailer 4
En sjældent vellykket trilogi!
Christopher Nolans måde at afmystificere og legemliggøre symbolet bag bl.a. Batman – men også dennes modstandere – har igennem 3 film været overvældende. Superhelten er ikke uovervindelig, usårbar, eller overhovedet umenneskelig, men også bare et menneske, der ligesom alle andre slås med sine dæmoner. Hvordan vi kommer dem til livs, eller lærer at leve med dem, er det som definerer os som individer. Nolans formodede måde at twiste Jungianske psykologi ind i DC Comics' universe og dermed gøre de ellers (over)menneskelige personer jordnære, er gennemført og troværdig, og det er sjældent man ser en instruktør formår at holde den røde tråd igennem 3 film. Det er jo snarere reglen, at det går galt.
Tilbage er kun at sige: Køb rigelig med popcorn og cola, men glem nu ikke at nyde dem, for de 2 timer og 45 minutter går overraskende hurtigt!
The post The Dark Knight Rises – har Batman behov for lykkepiller? appeared first on Traving.