I det 21. århundrede er intet længere helligt. De film og emner som for længst var dømt fortid, bliver gravet op og får en indsprøjtning saltvand, og så er det klar til at tage kampen om siddepladserne i den lokale biograf igen. Jeg taler ikke om remastering, men om at beskæftige sig med manuskripter der enten genskriver længst forglemte film eller genoptager dem.
Således er Prometheus en af forløberne for en af mine personlige film-favoritter, Alien, en Ridley Scott og thriller klassiker fra 1979, hvor en dystopisk science-fiction thriller nærmest ved uheld starter en af hvor tids største film-franchises. Alien har siden 1979 give grobund for 3 direkte søskende, samt et utal af fætre og kusiner blandt actionfilm og compuerspil. Nogle med større held end andre. Bl.a. ser jeg personligt frem til Aliens: Colonial Marines, som er på vej til PC, XBOX og PlayStation senere i år.
Ridley Scott troner over sit eget værd?
Ridley Scott lader med god grund ikke sit lys hvile under et fingerbøl med denne Alien forløber, hans utal af fantastiske film – Blade Runner og Thelma and Louise er to nævneværdige favoritter – har måske endda givet ham lidt storhedsvanvid?
I hvert fald er det storhedsvanvid der driver særligt 2 forskere og deres godtgører ud i rummet på jagten efter menneskets skaber. Spørgsmålet om det er en videnskabelig færd eller teologisk er noget jeg vil overlade til kværulanterne at beskæftige sig med. Noomi Rapace og Logan Marshall-Green udgør forsker parret, der på jorden har fundet tegn på, at vi mennesker er skabt af "noget" fra det ydre rum, og deres jagt bliver finansieret af den vældige Weylandt Corporation, hvis stifer har en helt egen interesse i at finde sin oprindelse.
Lyder det som den oprindelige Alien? Ja og nej. I 1979 krydsede Ridley Scott kort emnet, da Nostromo besætningen lander på en planet hvorfra der udsendes et nødsignal. Den oprindelige besætning og begiver sig ombord på et gevaldigt rumskib og i korte øjeblikke sættes der spørgsmålsregn ved menneskets herkomst, ved synet af hvad der kunne være en anden levende intelligens, og så skifter filmen hurtig emne til noget mere makabert og gysende.
Prometheus skruer tiden og indholdet tilbage om egen akse
Ridley Scott tillader sig med Prometheus at grave lidt dybere i emnet om vores herkomst. Udover den videnskabelige efterforskning af planeten LV233, spiller de forskellige karakterer i filmen godt med i udforskningen af det teologisk følsomme emne om hvem der har skabt os. Michael Fassbender spiller androiden David, som på sin helt egen følelseskolde – uempatiske – facon rejser spørgsmålstegn ved skabelsesteori og evolution.
Selvom alt ovenstående foranlediger troen om at Prometheus er en dybsindig film, så må jeg skuffe dig – som læser – en smule. For Ridley Scott har virkelig forsøgt for hårdt med at skabe en balance mellem en dybsindig film og en action-thriller. Filmen virker mest af alt som en krydsning af Alien, Aliens og Steven Spielbergs AI (Artificial Intelligence) hvorfor man til tider bliver blæst væk af action sekvenser, der af og til virker lidt for meget som fyld, og til andre tider bliver forvirret af forskellige karakterers tilstedeværelse i filmen. Scott prøver at nå for meget på for lidt tid!
Når jeg så har nævnt det negative, så er der også god grund til at belyse det positive. Prometheus er ikke nogen dårlig film. Billede og lydside er simpelthen fantastisk flot og dyb, og man fanges virkelig af stemningen indtil filmen ca. 2/3 igennem kammer over i overdrevent Hollywood-helvede. Såvel Noomi Rapace, Michael Fassbender og Charlize Theron formår at skabe nogle gysende og fyldige karakterer, mens Guy Pearce og Logan Marshall-Green falder lidt igennem i lidt kiksede tynde roller. Idris Elba bliver i denne ombæring Hollywoods mest kvalmende karikatur, den fantastiske selvopofrende amerikanske superhelt der redder dagen! Ja, undskyld, men lige den scene kunne jeg godt ha været foruden, Scott!
Noomi Rapace skal også have et stort plus for at forsøge at overgå vores alles Ellen Ripley (Sigourney Weaver), filmhistoriens sejeste kone, der i de 4 oprindelige film udviser sejhed over alle grænser. Det gør Rapace også, hendes vilje, smertegrænse og mod må være hæftet sammen med det stærkeste materiale i universet, for hun tager godt nok en mundfuld mentale og fysiske udfordringer som var det en små-grå sat på række.
Dommen falder måske lidt hårdt?
Alt i alt er Prometheus en hæderlig film. Lur mig om ikke der kommer en voldsomt beriget udgave af filmen på Blu-ray, for der er virkelig mange løse emner, spørgsmål at besvare og sekvenser der virker usammenhængende. Eller måske en film der hviler mellem Prometheus og Alien? I hvert fald sidder jeg tilbage med flere spørgsmål end før jeg så filmen, så hvis du er typen der foretrækker definitive slutninger, er det ikke her du skal lede!
Tilbage er kun at ønske god fornøjelse, og husk nu at grine lidt af den sidste tredjedel, selvom også jeg var fristet til at blive lidt irriteret af visse elementer. Det er jo trods alt science-fiction!
The post Prometheus – oprindelsen til Alien? appeared first on Traving.